MANUEL MEDICIN

Manuel Medicin - forøg bevægeligheden og mindsk smerterneManuel Medicin er en blid form for manipulationsteknik, der anvendes i forbindelse med mobilisering af nakke- og lændehvirvler, skulder, albue, håndled samt knæ- og ankelled.

Formålet med mobilisering er at øge bevægeligheden og funktionen, samt at mindske smerter.

Ved mobilisering føres et led ud i bevægelser, som patienten normalt ikke er i stand til ved egen kraft. Bevægelserne er generelt langsomme og rolige, og det er oftest en smertefri oplevelse. Nogle patienter kan opleve ømhed i op til et par dage efter behandlingen, fordi vævet i og omkring leddet er blevet påvirket.

Jeg har siden 1995 beskæftiget mig med forskellige former for manipulationsteknikker, og har videreuddannet mig målrettet indenfor området, bl.a. en kursusrække i skadesbehandling og manipulationsteknikker hos Ole Kåre Føli. Han er især kendt for sit mangeårige samarbejde med og omkring Bjarne Riis.