FACETLEDSYNDROM – SMERTER MELLEM SKULDERBLADENE

Facetledsyndrom – Skulderbladsmerter

Smerter mellem skulderbladene kommer ofte fra facetleddene i brysthvirvelsøjlen, typisk mellem skulderbladene. Ofte ses smerterne forværret ved vejrtrækning, små drej i ryggen eller ved host og nys. Smerterne kan være meget lokaliserede omkring brysthvirvelsøjlen. Smerterne stråler tit ud til en af siderne af skulderbladet, og eventuelt frem til brystet.

Det er for det meste et akut problem, der tydeligt vil begrænse dine fysiske udfoldelser. Smerterne kan meget nemt forveksles med alvorligere problemer, som f.eks. hjerte-, lunge- eller galdeblæreproblemer. Måske har du allerede selv været hos din egen læge, eller på sygehuset, for at blive undersøgt. Fælles for mange vil være, at man ikke har kunnet finde nogen forklaring på smerterne.

Akupunktur og manuel medicin er særdeles effektivt, og behandlingen består i at løsne de fastlåste led og de involverede muskler.

Ved hurtig behandling lykkes det ofte at fjerne problemet inden for kort tid.